Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hanne Hundige og sommerferien


Beskrivelse


Hanne fik en hest i julegave. Nu glæder hun sig helt vildt til at være sammen med ham og lære ham rigtigt at kende i ferien.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 2003

af

af

Birgit Hald

d. 20. aug. 2003

Den 4. bog om Hanne Hundige er som de tre første en sød og underholdende højtlæsningsbog uden den store ydre dramatik, men den giver en god beskrivelse af Hannes følelser fra den næsten uudholdelige spænding til hendes store glæde. Teksten er skrevet i et godt sprog med mange finurlige vendinger der for en dels vedkommende nok vil være sjovere for oplæseren end for målgruppen fra 5-7 år. Bogen kan godt læses uafhængigt af de tidligere bind i serien, men det er en fordel at kende lidt til Hanne og hendes farverige familie i forvejen, da man ikke får så grundig en introduktion til personerne i denne omgang. Som sædvanlig har Rasmus Bregnhøi illustreret historien med sine udtryksfulde, lidt skæve tegninger i gråtoner der passer helt fint til tekstens stil. Hanne fik i forrige bind en hest i julegave. Nu har hun sommerferie og glæder sig vildt til endelig at kunne tilbringe nogle dage sammen med Bobby Mogensen, som hesten hedder og lære den rigtigt at kende. Hun tager sammen med sin mor toget ud til "Lars Tyndskids marker" hvor hendes onkel og tante har ham stående i stalden. Hun finder ud af at navnet Poul passer meget bedre til ham, og da faren kommer med hendes to prinsepudler bliver det hendes bedste sommerferie overhovedet.