Hans Scherfig

Det er det liberalistiske samfunds opdragelse til døden, der står i centrum, eks. er først og fremmest Teodor Amsteds vej fra skolen i Det forsømte forår til fængslet i Den forsvundnefuldmægtig. Nogle andre »levende døde« finder J.M. i de idealister, der i bogen af samme navn færdes uden forståelse af de styrende økonomiske sammenhænge. Ved således at indsnævre sigtet opnarJ.M., at de gymnasiaster o. lign. bogen vel primært henvender sig til, kan trænge ind i forfatterskabet ad en velanlagt vej -vist også vel hjulpne af de mange opgaveforslag - men bogen er et godttilbud også til den »almindelige læser«, der er nogenlunde kendt med H.S., men som ikke er tilfreds med at have læst ham »blot for sjov«. Kapitlet om H.S.s fortællekunst inddrager en større del afforfatterskabet i beskrivelsen af hans stil, der karakteriseres som »morsom og listig«, og i en (kritisk) undersøgelse af H.S.s idealtyper. Synspunkterne relateres udmærket til H.S.s egne udsagn(et lille interview), ogbilledet afrundes så nogenlunde af dels en kort gennemgang af biografien, dels af nogle udvalgte stykker fra Årbøgerne, dels af prøver på H.S.s satiriske billedkunst. Godtlettilgængelig og kortfattet supplement til hovedværkerne Andersen/ Emereks Hans Scherfigs forfatterskab (74.04.48) og Clantes Normale mennesker (75.17.16). Bibliografi.

Læs hele vurderingen