Bibliotekernes vurdering
d. 6. apr. 2009
af
af
Niels Nobel-Jørgensen
d. 6. apr. 2009
Happiness, 1998 er en både kynisk og medfølende komedie om et kærlighedsløst moderne samfundsliv. Filmen har mange kvaliteter, men den er kompromisløs og ret grænseoverskridende og vil ikke falde i alles smag.
Omdrejningspunktet er tre søstre, deres familie og nærmeste omgangskreds. Joy er den umiddelbart mest kiksede, ensomme og ulykkelige af søstrene. Hun er naiv, sød og opofrende, men har det svært med kærlighedslivet og karrieren. Trish er nærmest hendes modsætning - prototypen på en rigtig lykkelig husmor med en god mand (der dog viser sig at være pædofil) og dejlige børn. Og den tredje søster er den sensuelle, lidt kølige succesforfatter Helen. Alle higer de efter kærlighed, seksuel tilfredsstillelse og lykke på hver deres måde.
Frustrerede og ulykkelige moderne amerikanere kender vi bl.a. fra en lang række Woody Allen-film. Instruktøren Todd Solondz er dog langt mere desillusioneret og nådesløs i tonen i Happiness. Hudfletningen af det bedre amerikanske borgerskab ses også i film som American beauty.
Happiness er en rystende stærk og kontroversiel komedie, der ikke kan undgå at påvirke tilskueren. Behagelig er den ikke. Man oplever nærmest et sug i maven over at se alle disse menneskers ensomhed og mere eller mindre forgæves forsøg på at opnå en eller anden form for lykke. Hen imod slutningen af filmen siger en af personerne: "Hvor der er liv, er der håb". Men filmen lader altså ikke meget håb tilbage - til gengæld masser af stof til eftertanke.
