Fiktiv fortælling om Sally Bayer, den første skandinav der svømmede over Den Engelske Kanal i 1939. 45 år senere prøver svenske Ellen at gøre hende kunsten efter. For læsere, der holder af nordisk litteratur og bøger om kvindeskæbner.
To kvinder er besat af den sammen lidenskab: At svømme tværs over Den Engelske Kanal fra Frankrig til England. Den ene, Sally Bayer, gør forsøget i 1939 og bliver hyldet som en helt. Den anden, Ellen, gør forsøget i 1984 i nattens mulm og mørke kun fulgt af mand og børn. For begge kvinder fylder lidenskaben for at krydse kanalen så meget, at omkostninger er store både for dem selv og for dem omkring dem. Ellens datter fortæller de to kvinders historie ud fra dagbogsnoter, postkort, og det hun selv kan huske fra den skæbnesvangre tur til Dover.
Smuk roman om hvordan en lidenskab kan blive så opslugende, at den fylder alt. Det er en fragmenteret fortælling, hvor de forskellige stemmer og fortællespor væver sig svævende og næsten drømmeagtigt ind og ud af hinanden. Meget fin og sanselig læseoplevelse i et dvælende tempo. Man fornemmer næsten vandets kulde og smagen af salt under læsningen.
Det er forfatterens debutroman fra 2004, der for første gang er oversat til dansk. Hun har også skrevet den biografiske roman DrømmefakultetetErindring om kærligheden om feministen Valerie Solanas. Det besværlige mor-datter-forhold er beskrevet i mange romaner, fx Erindring om kærlighedenDet er forfatterens debutroman fra 2004, der for første gang er oversat til dansk. Hun har også skrevet den biografiske roman Drømmefakultetet om feministen Valerie Solanas. Det besværlige mor-datter-forhold er beskrevet i mange romaner, fx .