Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Happy


Beskrivelse


Mo flytter til en ny by og en ny skole. Men hun får en dårlig start og det går helt galt på lejrskolen. De andre mobber, og læreren må hjælpe.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2008

af

af

Vibeke Axelsen

d. 8. aug. 2008

Bogen er udgivet i serien Zoom on. Den henvender sig til og kan læses af børn fra 6.klasse (12 år) og op. Da fortælleren er en pige, og drengene spiller en mere perifer rolle i bogen, vil det fortrinsvis være piger, der vil have interesse i at læse den, men drenge kan i den grad blive meget klogere på det andet køn ved at læse den. Den er til fritidslæsning men vil også med udbytte kunne bruges til fælleslæsning.

Bogen er realistisk. På det ydre plan handler den om en pige Mo, der er ny i en 7. klasse. Hun får en uheldig start, som hun tilsyneladende selv skaber, og som bevirker, at hun efterfølgende bliver mobbet og holdt udenfor. På lejrskolen går det helt galt, men den voksne, læreren, griber fat i hele klassen, og Mo får endelig fortalt om det liv, som hun levede før og om alt det forfærdelige og uforståelige, hun har været igennem. Hendes mor begik selvmord, og den traumatiske begivenhed har hun ikke fået bearbejdet. Løbende lægger forfatteren spor ud i teksten, spor som læseren selv skal tænke sig til og følge.

Der er udgivet en del andre gode bøger om de svære problemer, som teenagere kan have. I serien Forglemmigej er der flere, der omhandler de samme temaer, som denne bog gør.

Bogen er meget velskrevet og god litteratur. Den er let at læse med en i tid fremadskridende handling, men kompositionen (sporenes indhold) bevirker alligevel, at der er meget for læseren at læse "mellem linjerne" undervejs. Sproget er enkelt, men formår at formidle det alvorlige budskab.


Børn & bøger

Årg. 61, nr. 7 (2008)

af

af

Maria Eriksen Britt

Årg. 61, nr. 7 (2008)


Dansk

2008, nr. 4

af

af

Kurt Thybo

2008, nr. 4