Bøger / faglitteratur til børn

Hare


Beskrivelse


Bl.a. om fødsel og opvækst, levesteder, formering, føde, levevis og livscyklus, trusler mod bestanden samt spor efter haren.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juli 2003

af

af

Marianne Andreasen (skole)

d. 9. juli 2003

Den nye fagbog, med alle krav til en sådan opfyldt, i den engelske serie Dyr - tæt på, henvender sig til 4.-6. klasse og beskriver haren. Bogen er velskrevet og let forståelig med mange detaljer om dette almindeligt forekommende dyr i den danske natur. Den er særdeles velegnet til faglig læsning, opgaveskrivning og som almindelig hyggelæsning. Harens fysiognomi, udbredelse og de forskellige harearter bliver beskrevet. Så følger hele harens livscyklus med fokus på jagten på en mage, fødsel og opvækst af harekillinger, levesteder og det sociale beskyttende liv. Så fortælles hvordan haren indgår i fødekæden og lidt om dens specielle fordøjelse. De trusler, haren står overfor, såsom rovdyr, jagt og den betydning moderne landbrug har for antallet af dyr, med mindre plads til haren pga. de store og for haren farlige maskiner, bliver også beskrevet. Afslutningvis er et afsnit om haren i DK og forklaring på de spor, man skal se efter, hvis man vil vide, om der er en hare i nærheden. Bogen er gennemillustreret med flotte, detaljerede og skarpe farvefotos, der fint underbygger teksten. Mange faktabokse supplerer fint.



Informationer og udgaver