Haren i månen

En sød og charmerende lille historie med et stænk af vemod og underfundighed, skrevet og illustreret af to tyskere vi ikke har stiftet bekendtskab med før. Skadens beretning om, at man i Indien kan se – ikke manden i månen men haren gør, at netop Indien bliver målet for en hel harefamilies sommerferie. Også den hjemlige kos snak om hellige køer har gjort sit. Og efter en strabadserende tur når de frem – til mange mennesker, en enkelt benet, snavset men hellig ko, legesyge aber og et desmerdyr der den dag månen endelig er fuld fortæller dem, at de for gud skyld skal passe på slangerne. Alles blikke vendes straks mod jorden – derefter mod hjemmet og det trygge, ukomplicerede liv. Det er illustrationerne og farvevalget der umiddelbart markerer sig: de stærke blå, grønne og brændte nuancer og tegningerne: langbenede harer, ens – og alligevel ikke, i teksten med ganske menneskelige træk, og ellers i naturalistisk stil med sans for stemninger og miljø. Teksten kradser et par gange i overfladen på den søde historie, og det vil være helt naturligt om samtalen mellem oplæser og tilhører drejer hen på nogle af de lidt større spørgsmål, kulturforskelle, etik – og skyklapper. Fra 4 år.

Læs hele vurderingen

En harefamilie rejser til Indien for at se haren i månen. De bliver gode venner med de lokale dyr, aber og hellige køer. Et behjertet desmerdyr fortæller dem om de mange slanger i Indien, så da lejligheden ellers byder sig, ser de ikke haren. De har alle travlt med at holde udkig efter slanger i græsset. Pointen er, at haren er i månen – de ser den blot ikke, fordi de er optaget af mere jordiske gøremål. Indholdsmæssigt beslægtet med Ulf Starks dejlige billedbog, Da far viste mig verdensaltet (98/38), men formmæssigt bygget op om besjælede og talende dyr, placeret i en genkendelig menneskekultur og med mennesker i baggrunden. Illustrationerne er velkomponerede, med et bevidst farvevalg, der understreger det klare lys i det genkendelige Tyskland, og det let støvede, disede lys i Indien. Selvom harekollektivet ikke giver tilhøreren/læseren plads til direkte indlevelse, er det en sød og charmerende historie i et fremmedartet miljø med en pointe, der måske ikke fortælles med overvældende elegance, med ikke bliver mindre rigtig af den grund. Til oplæsning i 0.-2. klasse.

Læs hele vurderingen