Bøger / faglitteratur / interviews

Harry Motor - succes?


Beskrivelse


af Stig Ulrichsen.

Interview med Harry "Motor" Jensen (1921-2010) om hans karriere i bilbranchen og om at opnå succes.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2012

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 6. jan. 2012

En mindre målgruppe blandt ældre læsere, der husker Harry Motor fra fx hans mange år i den tekniske brevkasse (1957-1988) på FDM bladet "Motor".

Stig Ulrichsen, der også har udgivet en del bl.a. biografiske bøger under navnet Stig Ultima Pedersen, fx fra 1994 Elvis leksikon, præsenterer her en lille samtalebog, hvor han samtaler med Harry Motor under overskriften "Succes". Harry Motor (1921-2010), oprindeligt Harry Jensen, er lidt af et ikon for især de ældre bilentusiaster. Han opnår i sin imponerende karriere indenfor bilverdenen at være bl.a. direktør for Volvo i Danmark og internationalt i Australien. Samtidig er han i perioden 1957-1988 kompetent skribent i den tekniske brevkasse på FDM bladet "Motor". Han har også skrevet flere bøger om bl.a. salg og motivation, og senest erindringsbogen Succes og brændte broer fra 2010. Bogen er som samtalebog traditionelt opbygget med spørgsmål fulgt af refleksive svar. Her kredser spørgsmålene, som bogens titel antyder, om det at kæmpe for og opnå succes på godt og ondt.

Biografisk om Harry Motor er flere af hans egne erindringsbøger herunder allerede nævnte fra 2010 Succes og brændte broer, samt Hjulspor i bakspejlet : erindringer 1921-1962 fra 1996.

En mindre målgruppe blandt ældre læsere på de fleste biblioteker, der husker Harry Motor fra hans storhedstid.