Spil / computerspil

Harvest moon - a wonderful life


Beskrivelse


Simulationsspil. Med udgangspunkt i livet på en gård skal du bygge en tilværelse som farmer op helt fra grunden. Der skal sås, høstes, fodres, malkes, samles æg og meget mere. Ude i Forget-Me-Not-Village, kan du være heldig at blive kæreste med en af pigerne, så hun vil gifte sig med dig. Flere indlagte småspil.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2005

af

af

Hans Nielsen

d. 28. nov. 2005

Playstation 2. Stærkt livssimulator-spil for børn. Miljøet er et idylliseret landbrugsmiljø, vel nærmest i Japan. Som spiller styrer man en ung knægt, der netop har arvet en gård, hvor bedriften og livet skal startes helt fra bar bund. Markerne skal sås til, koen skal malkes, hunden skal trænes og kæles for, der skal samles æg og så videre. Men ikke nok med det, det sociale liv skal også plejes, så bondeknøsen skal ud at date og på værtshus. Går høsten godt, kan han købe en gave til kæresten, som så vil gifte sig med ham og have børn. Bliver der så for meget larm i hjemmet, kan han købe sig en fiskestang hos handelsmanden Van og tage på fisketur. Jo, livet er rigtig dejligt i Forget-Me-Not-Village, hvor tiden går, og årstiderne skifter, mens man spiller. Al kommunikation i spillet foregår med engelsk tekst. Det er nødvendigt at forstå denne for at kunne spille, men til gengæld er sprogniveauet ikke højt. Gameplayet ligner det, vi kender fra Sims-spillene, blot er det en smule enklere her. Hverken lydside eller den grafiske side er dog på højde med niveauet i de nyeste Sims-spil. Alligevel er det et særdeles tiltalende spil med et omfattende og varieret gameplay, der helt sikkert vil finde en stor fanskare, især blandt piger omkring de 12 år. En sort/hvid manual hjælper spilleren til nærmere bekendtskab med landsbyens 27 indbyggere og giver også nyttig information til spillet om for eksempel så- og høsttider for tomater, roer og vandmelon. PEGI: 3+.