Bøger / faglitteratur til børn

Have- og skovtursspil


Beskrivelse


Beskrivelser og regler til kendte og klassiske discipliner som kroket og pétanque over de simple som tovtrækning til det utraditionelle gummistøvlekast.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 2003

af

af

Betty Folino (skole)

d. 19. mar. 2003

30 udendørs spil, samt variationer af disse, præsenteres her på indbydende og overskuelig vis. Nogle er klassiske og kendte, fx pétanque og kroket, andre mere utraditionelle, fx roekast med møggreb, æggekast og pandekage-frisbee. Der er spil til små eller større grupper, med og uden særlige rekvisitter. Forfatteren, kendt fra en lang række bøger med spil og lege, er også grafiker. I en kombination af letforståelig, 3-spaltet tekst, fotografier, tegninger og diagrammer har han gennemgået spillenes baggrund, regler, pointsystemer, materialebehov og i flere tilfælde givet anvisninger til fremstilling af rekvisitter. Der er taget højde for forskellige forhold såsom materialernes beskaffenhed og omgivelsernes egnethed og der foreslås enkle og praktiske løsninger. De fleste aktiviteter kan gennemføres i en almindelig have eller friareal uden større forberedelse. Teksten er krydret med små anekdoter og tips. Lignende aktivitetsforslag kan findes i en række tidsskrifter eller i bøger med forslag til friluftsaktiviteter, men ikke samlet som her. Omslagsillustrationen, bagsideteksten og et udførligt register giver et udmærket indtryk af bogens indhold og karakter. Til fritidsudlån og brug i institutioner, på skoleudflugt eller familiens skovtur.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 2003

af

af

Lars Aagaard

d. 19. mar. 2003

Legebogsskribenten over dem alle har gjort det igen - en dejlig samling beskrivelser til legesyge i alle aldre, gerne samtidig - kun babyer undtaget. 30 fornøjelige spil for enhver, gamle og nye, kendte og mindre kendte, danske og udenlandske. Det kulturhistoriske er med på sidelinien, lige som beskrivelserne altid er med udblik og perspektiv, her er basis for både "aha!" og "ser man det!" Her er materiale til udflugter, familiefester, firmafester, skole og institution, foreninger, spejder, campingpladser, lejrskoler - you name it. Kursusarrangører skulle også kigge indenfor. Robust, med få midler, enkle og fleksible regler, uhøjtideligt. Hvad med pandekage-frisbee, hesteskokast, æggekast, pind, stangkast (variant: skotsk pælekast), det frisiske bosseln, gummistøvlekast, roekast - foruden alle de kendte og forventede: stangtennis, tovtrækning, kegler, pétanque og krokket.


Kristeligt dagblad

d. 1. sep. 2003

af

af

Helene Moe

d. 1. sep. 2003