d. 11. sep. 2012
af
af
Christine Christensen
d. 11. sep. 2012
Til alle, der holder af de stille engelske country-side romaner, hovedsagligt kvinder.
Marcia Willett behøver ikke den store introduktion og denne roman føjer da sig også til det øvrige forfatterskab som en engelsk ladys hånd i handske. Da Jess Penhaligon, en ung kunststuderende, vinder en prestigefuld pris, møder hun den ældre kvinde Kate, der har kendt hendes bedsteforældre. Kate inviterer Jes til Cornwall, hvor hendes bedsteforældre blev gift, og Jess, der føler sig rodløs tager med glæde imod tilbudet. Mødet med Cornwall, naturen og menneskene, der har kendt hendes familie bliver et afgørende vendepunkt for Jess, og hun forelsker sig hovedkuls i den gamle familie Trehearne, der på overraskende vis, giver hende et helt nyt billede af slægtens historie. Sproget er levende, men uden den store dramatik og de mange pittoreske landskabsscenarier vil især tiltale de lidt ældre kvindelige læsere.
Willets øvrige forfatterskab, Rosamunde Pilcher og til dels Kate Morton, der dog har lidt mere dybde i sine romaner.
Et stille hverdagsdrama, der aldrig bliver farligt. Det bedre borgerskabs problemer med godser og baller er altid underholdende, og denne slægtsroman føjer sig fint til rækken af Cornwall-beskrivelser. Willett skriver stabilt og fortløbende som en pålidelig engelsk skrivemaskine og hendes faste publikum bliver ikke skuffede, men det hele er lidt for glitrende til rigtigt at røre, hurtigt læst - hurtigt glemt.
