Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Haves: Agnes, ønskes: kæreste


Beskrivelse


Agnes savner bedsteveninden Cecilie, der er flyttet, og er måske forelsket i David. Filip er forelsket i Agnes, som måske holder mest af sin dejlige hund Wilma, fordi drenge er så besværlige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juli 2011

af

af

Tove Delica

d. 1. juli 2011

3. og sidste del af serien, der begyndte med Haves: Agnes, ønskes hund i 2010. Fokus i denne bog er på alle de svære følelser i forbindelse med kærester og veninder.

Den 11-årige Agnes savner meget sin bedsteveninde Cecilie, der er flyttet. Cecilie er nu optaget af en ny pige, og Agnes bliver både jaloux og ked af det. På et weekendbesøg kulminerer det, og de to piger får talt ud om deres følelser, drengene og de andre piger, lige som de plejer. Samtidig er der jo David, som Agnes måske er forelsket i, og Filip, som er forelsket i Agnes. Da Agnes endelig finder ud af, at det er David, hun kan lide, ja, så er han forelsket i Lisa, som er ved at blive Agnes' nye bedsteveninde. Godt, at Agnes har Wilma, den elskede hund som altid er der for hende, når livet bliver svært. Forfatteren har meget fin fornemmelse for målgruppen: de yngste pubertetsbørns liv og følelser. Han beskriver med både humor og alvor deres små store problemer, så vi alle kan huske, hvor kort der var mellem jublende glæde og total sorg. Sproget er meget let at læse, med mange korte sætninger og replikker, sat i en stor og åben sats. Bogen kan selvlæses fra 9 år og læses op fra 8 år. Forsiden er lidt kedelig og gør ikke noget særligt for bogen.

Serien ligner forfatterens anden gode 5-binds serie startende med Blive kærester for samme målgruppe og med samme emnekreds.

Sød og psykologisk rigtig serie om den svære tid mellem barn og ung. Bogen tager aldersgruppens problemer alvorligt på en underholdende måde.



Informationer og udgaver