Lille, men dejlig bog af forfatterinden til Lærerinde på Sardinien og Afrejsen. I erindrings-jeg-form skildres en 13-årig pige og hendes omgivelser i en lille italiensk sommerferieby. Skønt fattig på egentlig handling virker skildringen af den legeglade drenge-pige hendes forelskelse i en legekammerat og hendes modning til kvinde - alt i løbet af en sommer - umådeligt fængende. Betegnelsen pubertetsroman virker egentlig plumpt og malplaceret anvendt på denne bog med dens nok sensuelle, men samtidig fine digterisk-psykologiskc beskrivelse af pigen/kvinden. Må kunne få mange læsere i bibliotekerne - også på ungdomshylden: det er ingen "tante-bog".