På ca. 500 sider har Monsarrat (Havet sletter alle spor, Skibet der døde af skam) forsøgt at give et rids af den engelske søfarts, specielt flådens, historie fra Drake til Nelson i romanform.Der er ingen fortløbende handling, men fortællingerne kædes sammen ved at samme person, Matthew Lawe, optræder i dem alle. Forklaringen på at han kan gøre det, over et tidsrum på godt 200 år, er athan, på grund af fejghed under kampen mod den spanske armada, dømmes til, som en anden Ahasverus, at leve og arbejde som sømand »til havet løber tørt«. Historierne er både spændende og velskrevne,og de giver et godt billede af sølivet gennem tiderne og, med ML som en lidt konturløs formidler, en levende beskrivelse af en række historiske personer. Det bør naturligvis ikke tages somhistorieskrivning, men som gedigen underholdning hører bogen til blandt de bedste, der i nyere tid er skrevet om sølivet.