Bogens modeller er fremstillet af materialer, der alle er fundet på standen og limet sammen med limpistol. Her er bl.a. havfruer, fisk, fugle, søløver, billedrammer, skibe og mennesker. De er fremstillet af skaller, sten, sneglehuse, drivtømmer og tang og arrangeret i små, fine opstillinger. De forskellige fremgangsmåder er grundigt forklaret, og teksten suppleres af små tegninger samt af helsides farvefotos af de færdige modeller. Bogen fremtræder pæn og indbydende med en frodig havfrue på forsiden. Der findes anden litteratur for børn om leg med naturmaterialer, men denne bogs force er, at den i sværhedsgrad og modeludvalg både henvender sig til voksne og børn i skolealderen. De samme personer, der kan lide at arbejde med trylledej e.l., vil også finde denne bogs venlige og gennemarbejdede modeller tiltalende, og bogen egner sig f.eks. fint til familieprojekter i sommerhuset eller som inspiration i fritidsklubberne.