Bøger / skønlitteratur til børn

He he, Hasse


Beskrivelse


Billedbog. Ine og hendes lillebror Hasse besøger med deres traktor forskellige dyr i skoven for at skaffe dynamit, så de kan sprænge en stor sten i småstykker, og Hasse ved lige, hvad hullet så kan bruges til.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. okt. 2011

af

af

Maria Sjøblom

d. 3. okt. 2011

Billedbog for 3-6-årige drenge og piger. Forsiden er sød, men gør ikke meget væsen af sig, selvom selve bogen faktisk tilbyder en rigtig god og helt unik læseoplevelse.

Ine og hendes lillebror Hasse besøger med deres traktor forskellige dyr i skoven for at skaffe dynamit, så de kan sprænge en stor sten i småstykker. Det lykkes til sidst og Hasse har en god idé til, hvad det store hul i marken så kan bruges til. Børnenes fantasileg beskrives i et hverdagsrealistisk sprog og lillebrors udtaleproblemer giver anledning til både smil og genkendelse hos både voksne og børn. Illustrationerne følger teksten tæt og er tredimensionelle papirklip og -folderier suppleret med grafiske effekter. Norske Tore Renberg (forfatter) og Øyvind Torseter (illustrator) fik det norske kulturministeriums pris for den bedste billedbog i 2010 for første bog om søskendeparret Giv den gas, Ine. Nærværende bog fortsætter det høje niveau og er igen en flot og anderledes billedbog.

Martin Glaz Serups En spændende historie illustreret af Cato Thau-Jensen er ligesom He he, Hasse eksperimenterende og anderledes. Sidstnævnte indeholder dog en hel særlig realisme i både tekst og illustrationer krydret med børnenes fantasileg.

En dejlig og unik billedbog, som giver både børn og den voksne højtlæser en helt særlig oplevelse af høj kvalitet.


Politiken

d. 29. okt. 2011

af

af

Christel Wiinblad

d. 29. okt. 2011


Information

d. 2. dec. 2011

af

af

Henning Mørch Sørensen

d. 2. dec. 2011