Bøger / skønlitteratur / kærlighedsromaner

Heart bones


Beskrivelse


19-årige Beyah har kæmpet for at klare sig, trods sin mors misbrug. Da Beyah flytter ind hos sin far, skal hun både finde sig til rette i en omsorgsfuld familie og passe på sit hjerte, da hun genkender barndommens traumer i øjnene på naboen Samson. Hjerteskærende kærlighedshistorie for især yngre voksne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 2023

af

af

Maria Sjøblom

d. 3. feb. 2023

19-årige Beyah har kæmpet for at klare sig, trods sin mors misbrug. Da Beyah flytter ind hos sin far, skal hun både finde sig til rette i en omsorgsfuld familie og passe på sit hjerte, da hun genkender barndommens traumer i øjnene på naboen Samson. Hjerteskærende kærlighedshistorie for især yngre voksne.

19-årige Beyah har været igennem helvede med en mor som misbruger og et barndomshjem i en trailerpark. Hun har måttet kæmpe for bare at få mad på bordet, men heldigvis venter der hende et volleyball-stipendie på et statscollege efter sommerferien. De hun bliver smidt ud af trailerparken, bliver hun nødt til at spørge, om hun må tilbringe sommeren hos sin far, som hun ellers kun har haft sporadisk kontakt med. Her venter et helt anderledes liv, men det er svært pludselig at skulle finde sig til rette i en velfungerende familie med en bekymret far, en rar stedmor og ikke mindst en stedsøster, som vil en det bedste. Der er noget mystisk ved den jævnaldrende nabo, Samson. Han har samme håbløshed mejslet ind blikket, som hun kender fra sig selv, men dette er et velstillet sommerhusområde?.

Dette er en rigtig hjerteskærende tåreperser og en medrivende kærlighedshistorie, som samtidigt kommer godt ind på emnet omsorgssvigt og at alle netop ikke har lige muligheder i livet. Dette er en af BookTok-fænomenet Colleen Hoovers bedste bøger.

Græd også til den endnu mere samfundskritiske Halvfems huller i himlen af Jennifer Clements.


Jyllands-posten

d. 4. feb. 2023

af

af

Henriette Bacher Lind

d. 4. feb. 2023