Bøger / faglitteratur til børn / opskrifter

Heibergs vilde dessertcirkus


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. mar. 2010

af

af

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 31. mar. 2010

Lækker dessertbog som med voksenhjælp vil være oplagt fra 6 år. Bogen kan selvlæses fra ca. 10 år. Forsiden er iøjnefaldende med en blanding af tegninger og fotografier i pangfarver.

Bogen indeholder 35 dessert- og kageopskrifter. Indholdet er emneopdelt - fx "De lækreste kager" og "Smagen af de gode, gamle dage". Sproget er friskt og appellerer til børn. Beskrivelserne er tilpas udførlige, og større børn vil selv kunne udføre opskrifterne. Illustrationerne er humoristiske dyretegninger i friske farver, som knytter sig til fotografier af de forskellige desserter og kager. Den kendte kok har i forvejen udgivet en del kogebøger primært for voksne. For børnebibliotekets lånere har han tidligere udgivet Heibergs børnedessertcirkus.

Der er god cirkulation i koge- og bagebøger for børn, og der findes efterhånden rigtig mange indbydende titler, fx Politikens Børnenes bagebog og Gyldendals Mums!. Bogen minder om forfatterens første udgivelse for børn.

Lækker og indbydende dessert-/bagebog med opskrifter som får tænderne til at løbe i vand. Hvem bliver ikke lækkersulten ved tanken om "himmmmmmbærsnitter" og "Retro-romkugler"? Opskrifterne er godt udvalgt og sammensat. Bogen er anvendelig, flot, underholdende og humoristisk.