Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Heidi

Del 1 af Heidi

Beskrivelse


Letlæselig og bearbejdet udgave af historien om den forældreløse pige Heidis tilværelse hos den gamle bedstefar i bjergene og den rige Klara i byen.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2016

af

af

Dorthe Grønbæk

d. 28. juni 2016

Ny udgave af de 2 bøger i den klassiske serie om pigen Heidi og hendes liv i Alperne. Fra 9 år.

I "Heidi" flytter forældreløse Heidi ind hos sin bedstefar, som bor alene i en hytte højt oppe i Alperne. Heidi bliver glad for at bo der og elsker livet i bjergene. Da hun skal begynde i skole, flytter hun til storbyen Frankfurt for at bo hos en rig familie, hvor hun kan få privatundervisning og være legekammerat med familiens datter, som er lam. De bliver rigtig gode venner, men alligevel savner Heidi livet hos bedstefaren. I "Heidi får brug for hvad hun har lært", er Heidi tilbage hos sin bedstefar, og Klara skal komme på besøg. Ny udgave af 2 klassiske børnebøger, som udkom første gang på dansk i 1901.

Historien om Heidi vil stadig have læsere, og er oplagt til højtlæsning. Forsiden virke dog noget gammeldags og kedelig.

Teksten i denne udgave er Augusta Fengers oprindelige oversættelse, men er her også redigeret på grundlag af den original tyske udgave. Enkelte ord er udskiftet med mere moderne ord fx "tillige" med "også", men ellers er der ikke væsentlige ændringer. Det drejer sig om valg af enkelte ord og ordstillinger. Serien om "Anne fra Grønnebakken" handler også om en forældreløs pige og hendes liv hos et ældre søskendepar. Allemands datterTudemarie og Tudemarie er også historiske romaner, hvor hovedpersonerne er piger, og handlingen foregår i gamle dageTeksten i denne udgave er Augusta Fengers oprindelige oversættelse, men er her også redigeret på grundlag af den original tyske udgave. Enkelte ord er udskiftet med mere moderne ord fx "tillige" med "også", men ellers er der ikke væsentlige ændringer. Det drejer sig om valg af enkelte ord og ordstillinger. Serien om "Anne fra Grønnebakken" handler også om en forældreløs pige og hendes liv hos et ældre søskendepar. Allemands datter og er også historiske romaner, hvor hovedpersonerne er piger, og handlingen foregår i gamle dage.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2006

af

af

Britta Liboriussen

d. 15. mar. 2006

Heidi udkom første gang i Schweiz i 1881 og på dansk i 1900. Siden er bogen udkommet i utallige oversættelser og bearbejdelser. På bibliotekerne i Århus er eksempelvis Notabenes udgave fra 1971, Hagerups udgave fra 1972, en forkortet udgave fra Carlsen, 1983, og en udgave i Gads lette klassikere fra 1977. Dertil kommer en lydbogs- og en billedbogsudgave. Bøgerne er efterhånden ved at være slidte, og deres layout virker lidt gammeldags. Det råder Forlaget Sesam nu bod på. Ilse M. Haugaard har nyoversat og bearbejdet den gamle klassiker. Det har hun gjort helt utroligt godt. Resultatet er blevet en bog fortalt i et nutidigt og mundret sprog, uden at den gamle historie har mistet sin atmosfære og fascination. Læseren lever sig helt ind i historien om den lille solstråle, der må så meget igennem men aldrig klager. Ikke et øje er tørt, da Heidi og Alpeonkel til slut lykkelige vandrer op ad bjerget, mens aftenklokkerne ringer. Forinden har Heidi fået Alpeonkel til at slutte fred med Gud og mennesker. De har været i kirke, og Alpeonkel vil flytte ned i landsbyen, når vinteren kommer, og Heidi skal i skole. Lilian Brøgger har tegnet det flotte, moderne omslag. En særdeles vellykket udgave af en gammel klassiker. Piger fra ca. 9 år vil græde deres modige tårer over Heidi. Ingen fan af Anne fra Grønnebakken og de andre historier fra gamle dage, må gå glip af Heidi.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Else Gad Mærsk (skole)

d. 18. dec. 2018

Let forsinket fejrer Carlsen if Heidis 100-års-jubilæum med en udgave, der omfatter både Heidi og Heidi får brug for hvad hun har lært. Bearbejdelse og forkortelse af originaludgaverne erforetaget af Barbara Blezinger, og Lilian Plon har oversat. Bearbejdelsen er foretaget med nænsom hånd. Bibliotekernes gængse udgaver (Ulla Rishøjs bearbejdelse af Augusta Fengers oversættelse,Else Schiølers og Rose-Marie Tvermoes' oversættelser) bliver nok ikke overflødige, men yngre læsere vil foretrække denne udgave. Der er mange dejlige illustrationer (ca. 75 s/h og 10 helsides ifarver) af Gerda Muller, som ikke har afbildet en 1880-Heidi, men alligevel bibeholdt et gammeldags præg. Ill. er placeret rigtigt i forhold til teksten, er forsynet med selvstændig billedtekst ogstøtter læsningen udmærket. Format 26 x 20, 128 sider, klar typografi, teksten sat med 2 spalter pr. side, til oplæsning og selvlæsning fra 4. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Susanne Thøfner (børn)

d. 18. dec. 2018

Heidi og Heidi får brug for hvad hun har lært udkom for første gang på tysk i 1900-01 og må nu siges at være klassikere. Denne udgave samler begge disse bøger i et ret stort bind, der er rigtill. med tegninger, fortrinsvis s/h, i en lidt sødladen stil, men i fin overensstemmelse med teksten. Teksten er bearbejdet og en smule forkortet, men det er gjort med omhu, så man stadig føler, atdet er barndommens rigtige Heidi, man møder; først ved sammenligning med de andre udgaver på dansk viser denne sig generelt at være lidt lettere forståelig og lidt mindre svulstig. P.t. er der 3andre udgaver på dansk: Else Schiølers, der specielt er rettet mod de læsesvage, Augusta Fengers (den gode gamle fra vores barndom) samt Rose-Marie Tvermoes udgave, der ikke skulle være forkortet.Omslaget, med Heidi i sin røde kjole, er indbydende og iøjnefaldende, og bogens tryk og typer er nydelige. Anbefales efter behov til alle børnebiblioteker, til oplæsning fra ca. 7 år, selvlæsningfra ca. 10 år.


litteratursiden.dk

d. 30. juli 2020

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 30. juli 2020

Den smukke og charmerende klassiker om forældreløse Heidi, der skal bo hos sin bedstefar i de schweiziske alper. Han viser sig, at være en gammel sur mand, men heldigvis kan kærlighed forandre alt. S...


Kristeligt dagblad

d. 15. aug. 2020

af

af

Damián Arguimbau

d. 15. aug. 2020


Kristeligt dagblad

d. 4. maj 2006

af

af

Birgitte Stoklund Larsen

d. 4. maj 2006



Informationer og udgaver