Heights

"Indrømmet, Heights er ikke nogen særlig tilgængelig eller poppet plade. Den er langsom og famlende og kræver nok en tålmodig lytter. Men som med så mange andre af samme type plader, betaler tålmodigheden sig".

Læs anmeldelse

"Centralt i lydbilledet står naturligt nok August Rosenbaums eget klaver, men kapelmesteren sekunderes smukt af Thomas Morgan på bas, Mads Forsby på trommer, Joel Gjærsbøl og Jakob Bro på guitar, Lars Greve og Otis Sandsjö på sax (førstnævnte i øvrigt også på basklarinet) og Victor Dybbroe på percussion. Afhængigt af, hvor på pladen man sætter sin pick-up, suppleres Rosenbaum af især en af disse sidemen, og i alle tilfælde fungerer det. Men hovedsagen er, at pladen er tænkt som en helhed, og at den fungerer som sådan".

"Man skal være i rette stemning, altså motiveret, og så have evnen til at geare ned og lukke verden ude. Men så venter der også en oplevelsesrig rejse. Her kan man nyde det fine klaverspil og den fine klassisk-melodiske melodiverden og ikke mindst et univers besjælet af melankoli og bittersødme. Blandt pladens gæstemusikere finder man ikke overraskende guitaristen Jakob Bro, der med sit sfæriske spil må regnes som en »godfather« i tidens neddæmpede jazzunivers".

Læs anmeldelse

"Rosenbaum udviste forbløffende stiltække, allerede med debuten 'Beholder' (2010), fulgt op af triopladen 'Live LP' (2011). Denne evne har ikke forladt ham her, hvor han har komponeret seks stykker og med en udvalgt skare af musikere excellerer i flimrende, lagdelte stemninger og minimalistiske sonderinger af en vemodig melodisk verden. Man mærker nok indflydelsen fra guitaristen Jakob Bros stildannende musik, og Bro medvirker også på fire skæringer ... Pladen bliver dog i dette stemningsleje, og man savner noget spontanitet og temperament midt i den kontrollerede skønhed, som kun delvis brydes i kinesisk inspirerede 'Kimono'. Det er kompositionernes nærmest filmiske iscenesættelse, der styrer. Pladen er dermed også et karakteristisk eksempel på, hvordan mange yngre jazzmusikere i dag tænker i fælles lyd og koncept frem for i personlig instrumental udfoldelse".

"Rosenbaum udviste forbløffende stiltække, allerede med debuten 'Beholder' (2010), fulgt op af triopladen 'Live LP' (2011). Denne evne har ikke forladt ham her, hvor han har komponeret seks stykker og med en udvalgt skare af musikere excellerer i flimrende, lagdelte stemninger og minimalistiske sonderinger af en vemodig melodisk verden. Man mærker nok indflydelsen fra guitaristen Jakob Bros stildannende musik, og Bro medvirker også på fire skæringer ... Pladen bliver dog i dette stemningsleje, og man savner noget spontanitet og temperament midt i den kontrollerede skønhed, som kun delvis brydes i kinesisk inspirerede 'Kimono'. Det er kompositionernes nærmest filmiske iscenesættelse, der styrer. Pladen er dermed også et karakteristisk eksempel på, hvordan mange yngre jazzmusikere i dag tænker i fælles lyd og koncept frem for i personlig instrumental udfoldelse".