Bøger / skønlitteratur for børn / billedbøger

Hej, hvad med mig?


Beskrivelse


Billedbog. Mia på 6 år glæder sig til at blive storesøster, men da lillebror Markus først er født, er forældrene konstant trætte og har ikke tid til Mia.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 1999

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 28. apr. 1999

Makkerparret Ann De Bode og Rien Broere har igen lavet et flot samarbejde. Vi kender begge fra 3 andre titler i serien Hjertebøgerne nemlig Du vil altid være min far, Må lyset være tændt? og De er altid efter mig alle fra 1998 og alle billedbøger, der har noget på hjerte. Bogen handler om Mie, der skal være storesøster, om hendes forventninger inden babyen kommer, besøg på hospitalet, de overvældende besøg og gaver - men i høj grad også om hverdagen der kommer, hvor alle er trætte og irritable. Der stilles pludselig andre forventninger til Mie, og hun tager konsekvensen en dag og gør sig klar til at rejse hjemmefra. Heldigvis indhenter mor hende på cyklen, og Mie bliver glad, da hun så kan deltage i gymnastikopvisningen den næste dag. Illustrationerne er glade og farverige, og der er anvendt forskellige teknikker og materialer (riv, akryl, farvekridt og stof). Bogen henvender sig til alle børnefamilier, der venter en baby, samt til oplæsning og til erfaringsudvekslinger for indskolingen.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 1999

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 28. apr. 1999

Denne bog, om søskende-jalousi, udkommer i serien Hjertebøgerne, som omhandler børns nære problemer. Mie på 6 år glæder sig til at blive storesøster, og den første tid, hvor far har orlov, er alt lykkeligt. Da det bliver hverdag, er forældrene trætte og snerrer af Mie, som føler sig totalt uønsket. Emnet er evigt aktuelt, og det er da også behandlet i mange billedbøger, men denne er én af de bedre, fordi hele historien ikke går op i sutteflasker og bleskift, men viser, at Mie også har egne interesser. Hun glæder sig meget til en gymnastikopvisning, men frygter, at forældrene glemmer at komme for at beundre hende. Den belgiske forfatter Ann De Bode tager børnenes problemer alvorligt, og hendes bøger giver god grobund for en snak mellem børn og forældre. Samtidig har historierne en god slutning, så børnene ikke fratages modet. Bogens illustrationer kan, selvom de er farvelagte tegninger, minde om familiefotos. De har ca. samme størrelse og er sat op på rammer af skiftende materialer, der findes i ethvert hjem. Personernes ansigtsudtryk er lette at tolke, og illustrationerne passer derfor godt til en bog af denne karakter. Illustratoren kendes i forvejen fra f.eks. Du vil altid være min far (98/26), som er udkommet i samme serie.



Informationer og udgaver