Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hejs kludene og let anker!


Beskrivelse


Den 14-årige Ben er på farten med et sørøverskib, hvor Sorte Rosa er kaptajn for de ældre sørøvere. Målet er at frikøbe en engelsk dreng og tømme et skatkammer. Det bliver et vildt togt!

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 18. dec. 2018

Der er noget gammeldags drengebog over Philip Newth, heltene er helte og skurkene er skurke, persontegningen er ligetil, og inden man når den lykkelige slutning, er heltene gået så grueligmeget igennem. - Fra Robotten er løs-serien til denne sørøverhistorie fra 1740'ernes England og Nordafrika er der tidsmæssigt et spring, men stilen er den samme. - Hovedpersonerne, den bomstærkeRosa, unge Ben og gamle onkel Isaac samt hans oldingepirater sendes af den fæle sir Sidney til pashaskurken Ben Bella med løsepenge for unge Lord Flampton. Det ender i slaveri og harem, inden deflygter med masser af guld. - Der er masser af handling, som er befriende fri for udpenslet vold, ingen kommer rigtig til skade, retfærdigheden sker helt ublodigt fyldest. Bogen er en velskrevetbagatel uden undervisningsrelevans, men de 12-13-årige (drenge?) vil føle sig godt underholdt, de vil også blive fanget af forsideillustrationen, som viser de barske helte ombord på sørøverskuden.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 18. dec. 2018

Både i titlen, bagsideteksten og på forsiden loves der en historie med fuld fart over havet. Det holder bogen også. Det er en heftig sørøverhistorie med en ikke særlig overraskende handling -overordnet betragtet. Historien om den 14-årige Ben og hans tur ombord på 'Den Sorte Løve' med den på alle måder slagfærdige Sorte Rosa som kaptajn og en flok pensionsmodne sørøvere som besætninger dog fortalt i et tempo og med en fin humor, så det bliver en underholdende bog. Turen går fra 1700-tallets England til Nordafrika for at frikøbe en engelsk dreng fra pashaen af Odan og derefterhjem igen. Inden hjemkomsten besøger sørøverne både pashaens harem og fængsel. Bogen er flydende fortalt af den velkendte Philip Newth, og læsere fra 12 år vil lade sig fornøje nogle timer meddenne bog, hvis behovet er større for røverhistorier og spænding end for holdning. Bogen kan læses op et par år tidligere.