Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Heksebogen


Beskrivelse


Billedbog med 18 sjove og vrøvlende hekserim, som fortæller om alt lige fra heksedans, heksekunster, opskrifter og til heksemusik!

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2002

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 16. okt. 2002

Så er det heksenes tur. For ca. et år siden kom forfatterparret med bogen Troldene kommer 2001. Denne gang tager duoen fat på de uhyggelige og skræmmende hekse! "I tusmørket flyver en heksehær, med heksemutter og heksemær! De hviner og skogrer og gnægger, så træer og flagstænger knækker." Teksten består igen af rim - der er 18 sjove og vrøvlende hekserim, som fortæller om alt lige fra: Heksedans, opskrifter og til heksemusik! Sproget er nutidigt, humoristisk og til tider overraskende. Nogle gang kræver det også sin oplæser! Illustrationerne er tegnet i stærke farver, og på alle siderne er der mange detaljer at kigge på. Illustrationer og tekst giver tilsammen en morsom og lidt "farlig" billedbog. Desværre gør de flotte illustrationer, det en smule svært engang imellem at læse alle versene, fordi skriften bliver utydelig. En fin fornyelse til samlingen af rim-bøger. For børn og barnlige sjæle fra 3-4 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2002

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 16. okt. 2002

Heksebogen er en samling heksevers, der også kunne være hekseviser, for rim og rytme fungerer, så man får lyst til at synge dem. De seksten heksedigte består af to-, fire- eller sekslinjede strofer og beskriver hver et hekseemne, så vi får Køkkenheksens bedste opskrift, Heksemusik, Hekseridt, Sankt Hans aften, en skovtur med hekse, historien om heksen og katten, der æder hinanden til sidst. Vi er på udsalg i heksenes butik, vi møder verdens grimmeste heks, samt tre gamle pulverhekse og kan slet ikke stå for Det er skønt at være heks. Er der knald på sproget, er der ikke mindre på illustrationerne, der i farver og streg sprudler af tempo og humør, grænsende til det groteske. Det er en samling, der let kan indpasses i en given undervisningssituation, enten der arbejdes med rim og remser i 2. - 5. klasse eller med hekse som emne på et vilkårligt tidspunkt. Sprogligt varierer sværhedsgraden, så bogen ikke absolut bør bindes til bestemte klassetrin.



Informationer og udgaver