Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Heksejægerens forbandelse


Beskrivelse


Fantasy. Heksejægeren og hans lærling, Thomas Ward, må med livet som indsats gå i kamp mod det blodtørstige uhyre Varen, der slipper fri af sit århundredlange fangenskab i Priestowns katakomber.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. maj 2006

af

af

Elin Søborg

d. 22. maj 2006

Dette er 2. bind i fantasyserien om heksejægerlærlingen, den syvende søn af den syvende søn, Thomas Ward. Bind 1 Heksejægerens lærling kom i 2005, og denne serie er det første af forfatteren på dansk. Som bind 1 fremtræder bogen nærmest som en smuk, gammel og slidt bog, læderindbundet, denne gang i mørk rød og med guldtryk, og den er smukt layoutet med små vignetter i alle kapiteloverskrifter og med en læsevenlig sats, der sammen med den åndeløst spændende handling og det gode, ligefremme sprog lynhurtigt fører læseren gennem de næsten 350 sider. Vi følger den 13-14-årige Thomas og hans læremester i den dødsensfarlige kamp mod et mægtigt uhyre, Varen, der er sluppet fri fra et århundredlangt fangenskab og nu truer hele Herredet med sin ondskab, og samtidig må de flygte fra inkvisitoren i Priestown, der jager hekse og alt det, der ligner, for at nyde deres smerte under tortur og brænding. Overbevisende historie og personer med stærk magi og tillige en stærk tilknytning til en hård virkelighed i et middelalderligt England, hvor kristendommen og især kirken har stor magt. En virkeligt god og spændende fantasy-roman for alle fra ca. 12 år og op, men måske appellerer det smukke omslag mest til voksne, så den skal have en velfortjent hånd med overfor børnene.


Weekendavisen

d. 14. juli 2006

af

af

Damian Arguimbau

d. 14. juli 2006