Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Heksen Lilli møder flaskeånden Suki


Beskrivelse


Lilli har en hemmelig heksebog. Hun tryller en flaske frem. Lillebror Lasse er nysgerrig og møder ånden Suki, der kalder ham herre, og er Lasses tjenende ånd. Han ønsker sig isvafler, rideskolen flyttet og mor hen, hvor peberet gror.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2013

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 17. jan. 2013

Bogen hører til forlagets serie Læseørn, længere historier for børn, der har knækket læsekoden. Til læsetræning fra 8 år/ 2. klasse/ lix 15.

Bogens omslag er farverigt og indbydende. Det er primært en pigebog med indsat rødt silkebånd til bogmærke. Den er oversat fra tysk, men desværre har man ikke været opmærksom på bagsideteksten, der omtaler drengens navn forkert. Han hedder i den danske version Lasse og er lillebror til hovedpersonen Lilli, som har en hemmelig heksebog. Lilli tryller en flaske frem, men bliver forhindret i at undersøge ånden, der bor i flasken. Lillebror Lasse er nysgerrig og tager over. Han møder ånden Suki, der kalder ham herre, og er Lasses tjenende ånd. Han ønsker sig isvafler og mor hen, hvor peberet gror. Alle ønsker bliver opfyldt. Lilli går til ridning, og da Lasse får nyheden om rideskolens lukning, ønsker han den flyttet. Det er ingen nem opgave for flaskeånden Suki, som må bruge alle sine kræfter. Bogens illustrationer er søde og udvider den letlæste tekst. Teksten er sat med store typer, sætningerne er korte - flere kortet af, så sætninger begyndes med "og". I serien er flere bøger på vej om Lilli. For drengene har Læseørn-serien historierne om Måljægerne.

Fornylig udkom Heksens hus af Ellen Holmboe med samme målgruppe og med et sjovere indhold. For lidt mere rutinerede læsere vil jeg fremhæve serien Vildheks.

Bogen er til læsetræning og mest for piger fra 8 år. Den er flot illustreret, men gør ikke yderligere indtryk.