En flot fortælling om en ung kvinde, der overvinder sin frygt for omgivelsernes intolerance, og som til slut tør stå frem og vedkende sig sin arv og sine evner. Pigen Anneli fra Hekseprøven eropdraget hos den kloge kone Ylva som dennes egen datter. Efter Ylvas død ved en hekseproces er Anneli blevet genforenet med sin familie. Men trygheden er kort. Faderen dør, og den angst, der bunderi barndommens oplevelser, driver Anneli på en hovedkulds flugt. Undervejs møder hun kærligheden og trygheden i form af gårdmandssønnen Bent. Men hans mors mistro sender hende atter på flugt. Hunkommer til byen og finder et nyt tilflugtsted. Hendes oplevelser har modnet hende, og da hun anklages som heks, tør hun tilbagevise anklagen. Hun frifindes og kan nu frit vælge sin skæbne. Hunopsøger Bent og går sammen med ham og deres fælles barn en ny fremtid i møde. Som i den første bog går middelalderens angst, overtro og tro på overnaturlige væsner som en rød tråd gennemhandlingen. En angst som ogsåAnneli kender. Sproget er malerisk og medrivende, og læseren indfanges af kogleriet i de svenske skove og af Annelis skæbne. Miljø og stemning giver associationer tilSilasbøgerne, og som disse er Heksens datter velegnet til selv- og oplæsning fra 12 år.