Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Hekseringe : historier om det usynlige


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2008

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 8. dec. 2008

Uhyggelige noveller og tekster, der kredser om forfatterrollen og om de skrevne tekster, der på sæt og vis lever deres eget liv. Kan anvendes til emnearbejde om gys og gru og om det at skrive. Fra ca. 12 år.

I 2006 udkom Peter Mouritzens lille fortælling Det usynlige, hvor forfatteren iscenesætter en moderne historie om en far, der sammen med sin søn kører i bil hjem fra en biograftur, over Goethes berømte digt Ellekongen fra 1782 om en far, der til hest forgæves forsøger at undslippe Ellekongen med sit syge barn. Denne historie udgør begyndelsen til denne bog, hvor forfatteren blander fiktion i form af et par noveller og Goethes digt i Blichers oversættelse med mere essayistiske tanker om det at være forfatter og om teksterne, der lever deres eget liv. Det er gode tekster om forfatterrollen og om udødelighed kontra glemsel, der kalder på eftertanken. Mouritzens tekster hører ikke til de lettest læste, og i denne lille bog udfordres de børn og unge, som jeg formoder, er bogens målgruppe, virkelig. Der er en lidt truende og uhyggelig atmosfære over teksterne, som understøttes på fremragende vis af Mads Thembergs suveræne s/h illustrationer.

Usædvanlig novellesamling, som består af en blanding af skønlitteratur og mere essayistiske tekster.

Alt i alt en spændende og fascinerende blanding af skønlitteratur i form af gys og gru-noveller og essays, der læst i sammenhæng også handler om forfatterrollen og om udødelighed kontra glemsel. For de mere tænksomme læsere fra ca. 12 år. Og for voksne.


Jyllands-posten

d. 10. dec. 2008

af

af

Karen Lise Søndergaard

d. 10. dec. 2008