Bøger / skønlitteratur / roman

Held og lykke


Beskrivelse


Greer har sat sig for endelig at færdiggøre sin universitetsuddannelse og mangler desperat et enkelt kreativt sidefag. Men kan man tillade sig at spørge sin bedste venindes bror om hjælp, selvom han er både lækker og en verdensberømt fotograf?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. mar. 2020

af

af

Maria Sjøblom

d. 10. mar. 2020

Greer har sat sig for endelig at færdiggøre sin universitetsuddannelse og mangler desperat et enkelt kreativt sidefag. Men kan man tillade sig at spørge sin bedste venindes bror om hjælp, selvom han er verdensberømt fotograf og så lækker, at det ikke er til at holde ud? Romantisk og følelsesladet New adult for yngre kvinder.

Greer har ikke haft et nemt liv og hun har tilbragt mange ungdomsår lænket til en sygeseng. Nu har hun besluttet sig for at færdiggøre sin uddannelse, så hun kan komme ud og arbejde som socialrådgiver. Men ved en fejl mangler hun et enkelt kreativt fag for at kunne bestå sin universitetseksamen. For at klare det på så kort tid, har hun desperat brug for hjælp. Da Greers veninde Kit skal giftes, kommer hendes bror hjem fra et af sine mange fotojobs i verdens brændpunkter. Greer overtaler ham til at hjælpe sig, men i virkeligheden har han allermest brug for hjælp med alle de følelser, han konstant er på flugt fra. Afsluttende bind i trilogien "A chance of a lifetime", der starter med Begynderheld om 3 veninder, der i fællesskab vinder den helt store lottogevinst.

Kate Clayborn formår at skabe masser af nuancer i både handling og hovedpersonernes følelsesliv og her viser hun, hvordan en helstøbt roman sagtens kan rummes i new adult genrens godt kendte format.

Det mere alvorlige tema om angst og PTSD beskrives også i Dagens lys af Carey Haywood.