Bøger / skønlitteratur / roman

Helen lyver


Beskrivelse


Helen har mistet sin mand og efterfølgende også kontrollen over sin krop. Vreden hun føler, har hun svært ved at inddæmme. Men ingen må ane uråd, så for at dække over det begynder hun at lyve og planlægge et brag af en 50-års fødselsdag. Til læsere af ny danske litteratur med et strejf af sort humor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. feb. 2021

af

af

Sanna Stagaard Gade

d. 12. feb. 2021

Helen har mistet sin mand og efterfølgende også kontrollen over sin krop. Vreden hun føler, har hun svært ved at inddæmme. Men ingen må ane uråd, så for at dække over det begynder hun at lyve og planlægge et brag af en 50-års fødselsdag. Til læsere af ny dansk litteratur med et strejf af sort humor.

49-årige Helen har mistet sin mand, Per. Og hun er vred! Så vred, at hun som nyslået enke banker løs på sin afdøde mand. For at genvinde kontrollen over sin krop begynder hun at træne. Men hun har det ikke godt, føler ikke livet er værd at leve og vil ikke se nogen. Heller ikke sine tre voksne døtre, som hun ikke vil være en belastning for. Så hun lyver og prøver at bilde sine nærmeste ind, at alt er godt. Det eneste der holder hende oppe, er tanken om hendes kommende 50-års fødselsdag og den udvej, den skaber for hende.

Det er en mørk roman om sorg, og hvad tabet af kontrol kan gøre ved et menneske. Den sorte humor i bogen letter stemningen indimellem, men hovedpersonen er svær at holde af. De mange tilbageblik på mandens sygdom, gør det dog nemmere at forstå, hvorfor Helen reagerer, som hun gør, og man ender med at fatte mere sympati for hende. Bogen er velskrevet, og læsningen flyder nemt, men det er næppe en bog kvinder i samme situation vil kunne spejle sig i.

Lignende litteratur om sorg og om at stå tilbage efter en ægtefælles død finder man i Astrid & VeronikaRejsefører til ensomheden og Rejsefører til ensomhedenLignende litteratur om sorg og om at stå tilbage efter en ægtefælles død finder man i Astrid & Veronika og .