Drengen Alfred ligger dødeligt syg på hospitalet, men han får en god ven i rengøringsmanden Enzo, og sammen udvikler de to en magisk fantasiverden. På den måde genfinder Alfred glæden ved livet, så han kan sove stille ind i forvisning om, at han med et luftskib vil blive bragt til fantasilandet "Helium", hvor han vil møde alle sine afdøde slægtninge. Og Alfred er måske ikke det eneste barn, der finder glæde ved "hospitalklovnen" Enzos magiske fortælleevner.