Denne bog er en hvid Dingo af mellemste sværhedsgrad, og den henvender sig således primært til svage læsere i 14-16-års alderen, men den kan også læses af normallæsere fra ca. 11 år. Det er enganske udmærket historie fortalt i et enkelt og yderst let læseligt, men alligevel varieret sprog, men emnet er desværre ikke det mest efterspurgte. Bogen foregår i 1939-40. Den handler om tofinske søskende, Marja på 13 og Olli på 8 år, som under vinterkrigen må flygte fra deres hjem i Karelen. Undervejs mister de deres mor, og deres farer med i krigen. Da de har familie i Danmarkkommer de hertil, men de bliver placeret hvert sit sted. De får dog begge gode vilkår og forenes sluttelig med deres far. Bogen handler mest om Marja, og den giver en fin beskrivelse af demennesker, hun møder, men også søskendeforholdet er varmt beskrevet. Hovedparten foregår i Danmark, og tiden op til besættelsen skildres med indlevelse, således at læseren fornemmer tiden, tankerneog angsten, som krig ogbesættelse byder mennesker. Bogen er illustreret med dystre tegninger, der passer fint til handling og stemning. Omslaget er udmærket med en fin forside og en godbagsidetekst.