Bøger / skønlitteratur / spænding

Hellere død


Beskrivelse


På sine vandringer er Jack Reacher endt i en støvet grænseby i Arizona. Her møder han den tidligere soldat Michaela Fenton, som leder efter sin forsvundne bror. Reacher indvilliger i at hjælpe, og der lægges op til en voldsom konfrontation med byens brutale leder Dendoncker. For læsere, der elsker spænding og action.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2022

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 30. sep. 2022

På sine vandringer er Jack Reacher endt i en støvet grænseby i Arizona. Her møder han den tidligere soldat Michaela Fenton, som leder efter sin forsvundne bror. Reacher indvilliger i at hjælpe, og der lægges op til en voldsom konfrontation med byens brutale leder Dendoncker. For læsere, der elsker spænding og action.

Den seneste udgivelse om den hårdtslående Jack Reacher er, i lighed med forrige bind Vagtposten, skrevet i samarbejde med Lee Childs lillebror Andrew. På sin vandring mod Stillehavet, er Reacher endt i en lille, støvet og øde grænseby i Arizona. Her støder han på den tidligere soldat og FBI-agent Michaela Fenton, der forsøger at finde sin tvillingebror, som er forsvundet. Broderen er bombeekspert og arbejder for den voldelige Dendoncker, som styrer byen med hård hånd og muligvis er involveret i våbensmugling. Reacher vælger at hjælpe, og sammen med Fenton lægger de en vild plan, der skal bringe dem tæt på Dendoncker.

På sigt er det meningen, at Andrew Child skal skrive på serien uden Lee Child, og allerede nu kan man mærke, at der er sket ændringer i fx Reacher-karakteren, som er blevet lidt mere rå. Det er dog stadig en velkomponeret og letlæselig spændingsroman, skrevet i seriens klassiske staccato og "Lige på og hårdt"-stil. Bogen kan læses selvstændigt fra de andre i serien.

Andre beslægtede forfattere er fx Michael Connelly, Robert Ludlum, Daniel Silva, og David Baldacci (særligt i serien om Aloysius Archer).