Bøger / skønlitteratur til børn / manga

Hellsing. Bind 1

Del 1 af Hellsing

Beskrivelse


Tegneserie. Den hemmelige orden Hellsing skal forsvare England mod vampyrer og andre overnaturlige væsener. Lederen er den unge kvinde Integra, og hendes bedste våben er Alucard, som selv er en slags vampyr.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

af

af

Vera Jensen

Hellsing er en hemmelig engelsk organisation, som har til formål at beskytte dronningen og staten mod alle slags overnaturlige farer. Hellsings speciale er at jage og tilintetgøre vampyrer og ghouler. Før i tiden hamrede man en træpæl gennem vampyrens hjerte, men Hellsings vampyrjægere foretrækker en kæmpestor pistol, der skyder med nogle specielle sølvkugler. I dette første bind af denne nye manga-serie ser vi i flashbacks, hvordan den unge kvindelige leder af Hellsing Integra overtager organisationen efter sin far, og hvordan hun under dramatiske omstændigheder møder halvvampyren Alucard, som bliver organisationens stærkeste våben. Det er en livligt fortalt historie, der omhandler intriger og magtkampe inden for en ret speciel agentverden. Stregen er flot, vild og voldsom. Denne nytolkning af vampyrlegenderne er præget af friskhed og respektløshed og har et billedsprog, der er eksplicit, dynamisk og bloddryppende. Blodsprøjtene er tegnet med kunstnerisk sans med en egen særegen æstetik. Albummet er ikke kun grumt og blodigt, men har også denne kyniske postmodernistiske humor, som vi fx kender fra Tarantinos film. Albummet er derfor ikke egnet for børn under 14 år. Den flotte streg veksler mellem store og små billeder, ultranærbilleder og splitpaneler. Den filmiske klippeteknik er hektisk og passer fint til de blodige actionsekvenser. En fin "manga noir" for unge og voksne.


Himmelskibet

Nr. 13 (2007)

af

af

Klaus Æ. Mogensen

Nr. 13 (2007)


Strip!

Nr. 37 (2007)

af

af

Allan Haverholm

Nr. 37 (2007)