"Den fede lykke der emmer fra albummet ender i fuld dosis med at blive ufed ... Det er musik, der vil fungere upåklageligt til et bredt spektrum af reklamer for livsstilsprodukter til en generation af danskere ramt af friværdiens mulighedsmillion. Og det er vel et paradoks, når vi ifølge hovedpersonen selv har kradset nok habengut til os? Helmigs luksuriøse produktion, kompositionernes idyl, teksternes klicheer og hans medmusikeres upåklagelige håndværk gør sangene mere eller mindre gennemsigtige. Du glemmer at de er der, du sætter dig i sofaen og opdager måske at Helmig allerede sidder der - men er gået i et med møbelstoffet. Ja, han er faktisk blevet møblet".