Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Helt ærligt, Juni!


Beskrivelse


Juni's bedste veninde Alba er taget på ferie og Juni er helt alene om at dumme sig over for Tristan fra klassen. Måske er det der ridning alligevel ikke helt så slemt, hvis bare Alba forstår at de skal være veninder for altid uanset, hvad der sker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. jan. 2017

af

af

Maria Sjøblom

d. 13. jan. 2017

Juni er 11 år og nervøs for at kaste sig ud i nye ting. To bøger i en ny serie om at være nybegynder, om veninder og om at turde prøve noget nyt. For piger mellem 9 og 11 år.

Juni er bange for at miste sin veninde Alba, fordi de er så forskellige. Mens Alba går til alt muligt og gerne kaster sig ud i nye ting, er Juni forsigtig og sikker på at alt går galt. I "Det er mig, der er Juni" lader hun sig overtale til at begynde til ridning. Hverken Alba eller Junis forældre tror, at Juni vil holde fast i sin nye fritidsinteresse, sådan som hun brokker sig. Men måske går det alligevel ikke helt så galt, som Juni forventer. I "Helt ærligt, Juni!" er Alba taget på ferie med sine forældre og Juni må klare sig helt alene. Hvorfor er det lige, at hun kommer til at sige alt muligt fjollet, når Tristan fra klassen er i nærheden? I det mindste er hestene på rideskolen ikke længere helt så skræmmende.

Sød serie om at være en helt almindelig pige. Historien fortælles i en let tone og Juni forklarer alle de svære hesteudtryk undervejs. Lin Hallberg er kendt for de populære serier om Sigge og Teddy. I denne nye serie er der fokus på det, at være helt nybegynder og nervøs ved at ride.

Der findes mange bøger om at skulle starte til ridning, men de handler ofte om yngre børn. Juni-bøgerne lægger sig midt i mellem Pia Hagmars bøger om "Saga" og Lin Hallbergs "RAP"-serie om Sigge.