Det går ikke stille af sig, når Pia Juul går i lag med skoven. Her er både ord og mord på tapetet, og det sidste kan man som bekendt udøve med det første. Hun forsøger da også ihærdigt at konkretisere og bogstaveliggøre skoven nøgternt og uden patos, men den lader sig ikke sådan betvinge. Den overvælder hende, afleder tanken, der forsøger at fastholde i beskrivelse "Hvor var det nu vi kom fra?" og hun må overgive sig både til dens ubeskrivelige natur og til klichéerne. Det føromtalte mord i skoven sker i tredje del af den tredelte samling og er i sig selv en hel lille krimi, hvor vi præsenteres for alle de involveredes oplevelse af hændelsen, men hvor en opklaring aldrig finder sted. Helt i skoven er både lyrisk, episk og dramatisk digtning i en alvorlig, pjattet, grum tone. Fuld af enkle og dobbelte udsagn og sproglige tankevækkere. De findes især i samlingens anden del "Fra min dagbog", der også rummer tanker, drømme, referencer, konstateringer og brudstykker fra før nu i en skøn pærevælling. Pia Juul er en af postmodernismens væsentligste digtere, og vil med denne samling kun konsolidere sig yderligere i sin position.