Bøger / faglitteratur til børn

Helt ude i skoven


Beskrivelse


Billedbog. 6 søde og sjove historier om dyr, som du kan møde i det danske sommerland - hvis du holder godt øje.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2018

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 3. apr. 2018

6 søde og sjove historier om dyr, som du kan møde i det danske sommerland - hvis du holder godt øje. Til hyggelig oplæsning for børn fra 5 år.

Mød hareungen, der indser at græsset ikke altid er grønnere på den anden side, og det lille egern, der med nød og næppe undgår at spise fugleunger af bare sult, da en pige begynder at fodre ham nødder. Musefamilien får også hjælp af et menneskebarn, da deres hule i brændestakken pludselig forsvinder, mens rådyret lærer på den hårde måde at man desværre ikke kan tale fornuft til biler. Den stolte fasan ser sig selv hævet over den lille musvit, mens der i bogens sidste historie opstår et særligt bånd mellem kragen og en lille pige. Vibeke Marx har skrevet bøger til både børn og voksne, og hendes billedbog illustreres af grafikeren Anders Schrøder.

Bogen sætter på en skør, sød og underholdende måde spot på de dyr, som vi kan opleve i den danske sommer. Flere af historierne tematiserer mødet mellem menneske(børn) og dyr, og lægger således fint op til en snak om hvordan man hjælper dyrene til at have det rart. De skægge og farverige illustrationer giver historierne liv og passer fint til bogens tone.

Godnathistorier fra den danske naturDolly Dyt og de bøvede bamser byder på 20 helt realistiske højtlæsningshistorier om almindelige, danske dyr og deres - ofte - dramatiske tilværelse. Marx' små historier har et næsten eventyrligt tilsnit, så måske ville Kiddes sjove og skøre parodier på de klassiske eventyr, fx Dolly Dyt og de bøvede bamser, være et hitGodnathistorier fra den danske natur byder på 20 helt realistiske højtlæsningshistorier om almindelige, danske dyr og deres - ofte - dramatiske tilværelse. Marx' små historier har et næsten eventyrligt tilsnit, så måske ville Kiddes sjove og skøre parodier på de klassiske eventyr, fx , være et hit.