Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Helte slapper aldrig af!


Beskrivelse


Tre historier og lidt ekstra fra landet Knighton, hvor de heroiske Nexo Knights kæmper mod Jestro og monstrene fra hans Monsterbog. Jestro vil være digital, Monsterbogen får hikke og Nexo Knights tager på en velfortjent ferie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2016

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 25. apr. 2016

I det fantastiske land Knighton kæmper Nexo Knights mod den onde Jestro og monstrene fra hans Monsterbog. For 8-11-årige, der kan lide fantasy eller er fans af Legos Nexo Knights.

Tre historier fra Knighton, hvor de heroiske Nexo Knights kæmper mod Jestro og monsterne fra hans Monsterbog. Jestro vil være digital ligesom troldmanden Merlok 2.0. Jestro får sine tjenere til at lave et hologram af nogle gamle computerdele, men desværre går det ikke helt som han havde forestillet sig. Da Monsterbogen spiser Jestros tegneseriesamling får den en forfærdelig og farlig hikke. Det ene monster efter det andet vælter ud fra munden på Monsterbogen, hver gang den hikker. Jestro kan ikke styre alle monstrene, men hvem mon kan hjælpe ham? De 8 Nexo Knights sejler på ferie og beslutter at udforske en øde, men idyllisk ø. Snart viser det sig, at Jestro har lagt en fælde for dem. Bogen indeholder desuden korte tekster om landet Knighton, Nexo Knights og deres modstandere, samt en ordliste.

Morsomme og letlæste historier, men man får mest ud af bogen, hvis man kender til figurerne og Nexo Knights universet. Dog er der meget hjælp at hente i ordlisten bagerst i bogen. Fans af Nexo Knights vil være godt underholdt.

Du kan læse mere om især monstrene i Legos Nexo Knights univers i opslagsbogen Lego nexo knights.



Informationer og udgaver