Helvede

For de altslugende lyrikinteresserede. Det personligt gennemlevede dystre tema kan, sammenholdt med at digtene ikke er svært tilgængelige, formidles til et publikum, der normalt ikke opsøger lyrikken.

Digtsuite med et dystert afsæt og rum. Titlen skal tages bogstaveligt: "jeg er bundfald/skyllet op på vanviddets kyst/dunkel og dum/de kaldte mig/Dyst//(...). Dyst tager afsæt i både sin egen persons og den digteriske karakters statement om, at Dantes Helvede er stedet og tilstanden. Derfor begynder han på bunden uden en forklarende "skærsild" og bliver der: "ingen bøn og tungetale/kan frelse denne synder/alt tabes, mere mistes/når de sidste dage/endelig begynder//(..)". Digtene er meget beskrivende og har stedvist en nærmest søvngængeragtig messende fremdrift: "jeg er holdt op med at spørge/hvem jeg er, hvor jeg skal hen/det er ikke værd at vide/(..)". Mindre vellykkede er de abrupte spring til en lysere tone med ikke altid vellykkede enderim: "lunger og hjerte/tungt i en tærte/en skive af det jeg ved/men aldrig lærte(..).

Dyst har udgivet flere digtsamlinger senest, Retrofast og Ting man kan sige i stedet for "jeg elsker dig". De bedste passager giver mindelser om Tom Kristensens ekspressive digte.

En modig og konsekvent digtsamling om digterens og fortællerens tilstand i et personligt oplevet helvede. Den samlede lyriske kvalitet savner dog sproglig konsistens og springene mellem de dystopiske passager og de rimede livsbekræftende sekvenser fungerer ikke optimalt.

Læs hele vurderingen