Bøger / faglitteratur / billedværker

Hemmelige haver


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2011

af

af

Jette Landberg

d. 11. nov. 2011

For alle haveelskere, både de der selv har en have, og andre der blot vil nyde den smukke bog. Her er ikke tale om en opslagsbog fra A-Z, men der er mange gode råd flettet ind i teksterne om de enkelte haver.

Claus Dalby beskriver 14 hemmelige haver i denne dejlige bog. Hemmelige i den forstand at de er ukendte for de fleste. Han har fået lov at besøge dem og gennemfotografere haverne. Det er 14 meget forskellige haver, her er fx en kolonihave, en gårdhave i de engelske rækkehuse, en have i skoven osv. Her er haver rundt omkring i landet, og forfatteren har brugt megen tid på at opspore dem. Alle 14 afsnit er illustrerede med dejlige farvefotos, og gennem beskrivelsen kommer forfatteren ind på mange gode haveråd om plantning af klematis, formering af vintergækker osv. foruden lidt om ejerne og deres forhold til haven. Bogen er en i rækken af havebøger, der ikke er opslagsbøger, men kan læses fra ende til anden eller om en have ad gangen.

Claus Dalby er det største navn i Danmark indenfor denne genre af inspirerende havebøger, som Anne Just grundlagde. Han har efterhånden udgivet ganske mange havebøger bl.a. Havedrømme bind 1-2, der udkom i 2009 og minder mest om denne bog. Også de beskriver en lang række fantastiske haver inklusiv forfatterens egen.

Endnu en flot havebog fra Claus Dalbys hånd. Ren nydelse at bladre i, og man kan hente mange idéer og gode råd.


Grønt miljø

2012, nr. 2

af

af

Ole Fournais

2012, nr. 2