Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hemmelige kræfter


Beskrivelse


I Indien i 1895 oplever 16-årige Gemma sin mors selvmord under mystiske omstændigheder. Tilbage i England opdager hun, at hemmelige kræfter trækker i hende, og hun giver efter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Elin Søborg

2006

En velskrivende engelsk forfatterinde debuterer her med en roman for unge piger og voksne kvinder om 4 16/17-årige kostskolepiger, der i slutningen af 1800-tallet flirter med det okkulte og ved hjælp af den enes nedarvede kræfter søger væk fra det trivielle liv og de ikke særligt lovende fremtidsudsigter som damer i det victorianske samfund og over i en magisk parallelverden, hvor de tilsyneladende har magt over tingene. Men onde magter med direkte tråde til skolens fortid forsøger at udnytte dem til at genåbne lukkede verdener. Man kunne betegne det som en fantasy-fortælling, men egentlig minder det mere om ældre tiders "gothic tales", hvor de okkulte hændelser mere virker som staffage i forhold til miljø og handlinger i den reelle verden. Bogen er velskrevet, sine steder spændende men også af og til lidt langtrukken, og man har ikke fornemmelsen af, at alle ender helt mødes til sidst, hvilket nok kunne antyde, at historien vil fortsætte. Miljøet, der meget kredser om kvinderollen på den tid, er gennemarbejdet og interessant, og personerne fint karakteriseret, især de 4 oprørske hovedpersoner. Kønt omslag med et portræt af en victoriansk klædt ung pige og en bagsidetekst med bred introduktion til handlingen. Det vil tale direkte til de ældste piger blandt ungdomslånerne og en del romantiske voksne kvinder.



Informationer og udgaver