Bøger / skønlitteratur / roman

Hemmeligheden : krimi


Beskrivelse


Krimi. Lulu er bogholder og en dag finder hun et glemt stykke papir i printeren. Lulu beslutter at undersøge papiret nærmere. Det bliver begyndelsen på et mareridt for Lulu, for pludselig findes kollegaen Mille myrdet, og snart jages Lulu af morderen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juni 2018

af

af

Sanne Mendel

d. 19. juni 2018

Spændende krimi om bogholderen Lulu Westh som pludselig befinder sig i et krydsfelt mellem mord, bedrag og hemmeligheder, da hun beslutter sig for at undersøge et stykke papir glemt i kontorets printer. Hendes nysgerrighed får fatale følger. Henvender sig især til kvindelige krimilæsere.

Bogen begynder med, at Lulus afdeling på kontoret pludselig en dag udsættes for et voldsomt og koldblodigt angreb. En mørkklædt mand skyder tilfældige af Lulus kolleger, og hele afdelingen er i panik. Men Lulu får øjenkontakt med morderen, og ved med det samme, at det er hende som er det egentlige mål for angrebet. Tre måneder forinden finder Lulu et tilsyneladende ligegyldigt papir i printeren, da hun en morgen på kontoret skal printe noget ud. Papiret er en salgsopstilling på et hus i Korsør, og hun viser det ved et tilfælde til sin veninde og kollega, Mille. Mille reagerer undrende på papiret, og kort tid efter findes hun myrdet i sit hjem. Lulu beslutter sig for, sammen med politibetjenten Mads, at efterforske sagen. Det bliver begyndelsen på et mareridt for Lulu, som nu selv terroriseres af morderen, der vil myrde hvem som helst for at gøre Lulu tavs. For Lulu må for enhver pris ikke kende morderens dystre hemmelighed.

Underholdende og spændende krimi som især henvender sig til krimilæsere som ikke er til blodige eller for hårdtslående krimier.

Et bud på en lignende krimi er Katrine Engbergs Krokodillevogteren som er første bind i serien om politibetjentene Jeppe Kørner og Anette Werner.