Hemmeligheden, 1961 oversat 1974, Miks fjende (72.48.44), 1963 oversat 1972 og Panik i familien (71.38.37), 1966 oversat 1971 er ikke strengt i fortsættelse af hinanden, men dog samhørende således at man får mest ud af at læse dem i modsat rækkefølge af den danske udgivelses, altså i korrekt rækkefølge. Personerne er de samme 9-12 årige børn, og stedet er Gerpen, en lille svensk by. I denne bog kommer en mystisk ældre mand til byen, børnene udspionerer ham, lærer ham at kende og ender med at holde af ham. Men dette er kun et glimt af handlingen. Bogen er humoristisk/psykologisk og samtidig spændende som en krimi. Måske ikke helt på højde med de to andre - men Hellberg er bare så velskrivende at det er en stor fornøjelse at læse ham. Jeg kender ikke mange børnebogsforfattere, der som Hellberg kan det hele - humor, psykologi, spænding og hvad der er usædvanligt i børnebøger: meget fine antydninger af seksualitet og præpubertet. Hellberg er sammen med 5-6andresvenskebørnebogsforfattere med til at gøre børnelitteraturen til en selvstændig litteratur. Igen en velskreven og spændende juniorbog. 11-14 år.