Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hemmeligheden


Beskrivelse


Tre søskende er på ferie med deres forældre i Portugal. Allerede fra de ankommer synes børnene at der er noget uhyggeligt og mærkeligt i den dal de skal bo i.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2011

af

af

Merete Flensted Laustsen

d. 15. nov. 2011

Denne nye titel i serien Carlsens stribede er som de andre i serien både til selvlæsning for øvede læsere fra ca. 2. kl. og velegnet til højtlæsning for de lidt yngre. Fra ca. 8 år.

Både forfatter og illustrator er tidligere udkommet i de serien. Her tegner og fortæller de om tre søskende der er på ferie i deres forfædres gamle møllehus i en dal i Portugal. Det er mørkt når de ankommer og børnene synes det er lidt uhyggeligt: Ingen gadelygter, ugler der tuder og en hund der glammer. Det er det med hunden der er mærkeligt - det er nemlig kun børnene der kan høre den. Til huset er en gammel vandmølle, der ikke virker da åen er udtørret. Børnene går på opdagelse i møllen og finder tegninger på væggen der fortæller en historie om en hund, en mand og møllen. Mystikken breder sig da de fra møllen får øje på noget i krattet der ligner en kiste. I den finder de skelettet af en hund og et brev, der fortæller historien om mølleren og hunden og hemmeligheden om hvorfor der ikke er vand i åen. En ganske helstøbt fortælling, tilpas spændende til målgruppen - et meget mildt gys med humor. Selvom der både er spræl og humor i sproget er det let at læse. Pernille Lykkegård fortæller fint med i sine farvelagte tegninger - tilpas uhyggelige.

Kan læses af fans af Widmarks bøger om LasseMajas detektivbureau og Sofie Vaks - monsteragent. Spændende og mildt uhyggelige.

Carlsens stribede har mange titler at byde på. Hemmeligheden holder fint den høje standard som serien har.


Weekendavisen

d. 24. feb. 2012

af

af

Damian Arguimbau

d. 24. feb. 2012