Bøger / skønlitteratur / roman

Hemmeligheder


Beskrivelse


Lige inden den 2. verdenskrig kommer den unge Adele på børnehjem. Hun flygter til sin bedstemor, og forelsker sig senere, men krigen forhindrer hendes lykke. Heldigvis griber skæbnen ind, så fremtiden ser lys ud...

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Beth Høst

2007

Bogen henvender sig til alle dem, der gerne vil have en god bog med "noget gods" i. Sådan én man forsvinder ind i, og hvor man er ked af at skilles fra personerne, når sidste side er vendt.

Forfatteren kender vi fra Husk mig, 2006, om en autentisk skæbne i et fængslende billede af England anno 1786. Denne beretning starter også i London, nu sidst i 1930'erne, hvor 12-årige Adele lever under usle kår. Da hendes søster dør, mister moderen helt taget i virkeligheden, hendes mand går på druk, og Adele ender på børnehjem. Herfra må hun flygte og finder frem til sin bedstemor, som viser sig at være en stærk og interessant personlighed. Adele's liv i landsbyen skildres levende, hun forelsker sig i en rig men alligevel god dreng. Denne forbindelse er dog i første omgang umulig. Så bryder 2. verdenskrig ud, Adele tvinges til at give afkald på sin kærlighed og starter uddannelse som sygeplejerske. Historien har alt det gode fra underholdningsgenren, fine miljøer, gode dialoger, godt konstrueret spændingsplot og velfungerende figurer, selvom de naturligvis ikke går uden for deres rammer. Og dog, det hele ender lykkeligt af en uforudsigelig grund!.

Denne roman har samme underholdningskvaliteter som forlagets tidligere udgivelser fx Paver's serie om Slægten på Jamaica, Quindlen's Barnet på Blessings og naturligvis Pearse's første.

Så absolut i underholdningsgenrens øverste ende.


litteratursiden.dk

d. 11. feb. 2008

af

af

Jette S. F. Holst

d. 11. feb. 2008

Dejlig dameroman fra England i tiden omkring 2. verdenskrig. Lesley Pearse har skrevet 11 romaner, men indtil videre er kun to af dem blevet oversat til dansk. Og det er en skam, for Lesley Pearse er ...