Lisbeth Smedegaard Andersen er født i 1934. I denne bog beskriver hun det at være gammel. Både ud fra sit eget liv og erfaringer, men også med udsyn og indtryk fra tænkere, kunstnere, digtere m.m. For læsere af bøger om eksistentielle emner.
Bogen handler om at være så heldig at leve et langt liv, og om hvordan et menneske over 90 år oplever livet som gammel. Selvom forfatteren beskriver sin egen barndom og ungdom, er størstedelen af bogen ikke biografisk, men fokuserer mere på det alment menneskelige ved at blive gammel. Lisbeth Smedegaard Andersen fokuserer bl.a. på vigtigheden af skønheden i lyrik, kunst og billeder. Hendes mantra er, at uden skønhed er der intet at håbe på, og at skønheden er et værn mod bitterhed. Hun inddrager mange citater, digte og salmer.
Livet som gammel beskrives med stor indlevelse og indsigt. Det er rørende og giver stof til eftertanke, fx i forhold til forfatterens ønske om i alderdommen at give udtryk for taknemlighed over for alle, der viste hende omsorg. Og hendes insisteren på at holde fast ved længslen efter visdom og troen på, at mennesker stadig skal stræbe efter indsigt i det sande, det gode og det skønne. Det virker også stærkt, at hun problematiserer emner, der kommer til at påvirke de næste slægtled fx AI og risikoen for krig. Bogen er letlæst og dyb på samme tid og fortjener at blive læst med ro.
Bøgerne Kunsten at blive gammelMod til at blive gammel og Mod til at blive gammel kredser også om det lange livBøgerne Kunsten at blive gammel og kredser også om det lange liv.