Sort/hvid fagbilledbog i den sædvanlige gennemarbejdede kvalitet. Billederne er klare og detaljemættede, så der virkelig er noget at tale om. Vi kommer om ad begreber som værnepligt, kaserne,passerseddel (lidt hemmeligt og lidt mystisk, så den er der gjort en del ud af), appel, skydeøvelse (farligheden betones), kampvogne, vedligeholdelse, sport, kontorarbejde, gasmaske, livgarden medvagtskifte, men også hverdagen i hjemmet. Jeg ville ikke finde det rimeligt med megen kritik i en bog om Henriks far, "Henrik" er måske netop en af de elever, der læses op for. Bogen er dog uhyreakcepterende i sin holdning: militæret er et rart og ret afslappet sted at arbejde. F.eks. nævnes officersmessen, "og der er også en anden messe for de menige." PUNKTUM. - Teksten er for den voksneoplæser, ikke til selvlæsning. Bogen egner sig fint til samtale i børnehavekl. og 1. kl. (men jo helst i smågrupper). Anbefales.