Henry (Oliver) Rinnan er intet behageligt bekendtskab: norsk storstikker og landsforrædder, hædret af besættelsesmagten med jernkorset af 1. grad. Pendant til Morten Nielsens Tykke: »... nu hævner han alle de onde år . . .« fra barn- og ungdomstidens nederlag. Det går an med en så enkel forklaring i et digt, men i Per Hanssons lidt for omstændelige skildring af terroristen H.R. undgås det ikke, at »beviset« og »forklaringen« tyndslides undervejs. I spidsen for et stikkerkorps på ca. 60 »samfundstabere« fik H.R. myrdet nogle hundrede landsmænd, tortureret flere og fik en del af dem sendt i kz-lejr. Det er en uhyggelig skildring af forrædderiets muligheder i et besat land. Det er ikke så længe siden, at det er løgn. Det er desuden en væsentlig del af forspillet til tiden, der fulgte. Det er norsk (eller dansk?) pral, når det på bogens forside noteres, at Rinnan var »Nordmanden, der i grusomhed og ondskab overgik Gestapo« - al den stund han var et af deres lydige instrumenter.Trods en del unødige gentagelser - nok på grund af den valgte fortælleteknik - kan man roligt anskaffe den i samme eksemplartal som andre af P.H.s okkupationsskildringer. Billedmaterialet kunne uden skade have været større.