Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Her kommer Lola!


Beskrivelse


9-årige Lola bor sammen med sine forældre og sin mormor, morfar og moster, der også bor i samme hus. Lola har en god fantasi - om natten forvandler hun sig til sangerinden Jacky Jones og den hemmelige agent Jane Fond. Men der er en ting Lola savner - en bedste veninde. Og da Lola starter i den nye skole er det ikke nemt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. jan. 2010

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 26. jan. 2010

Pigebog til oplæsning fra 8 år og selvlæsning fra 10 år - bogens lyserøde omslag vil sælge bogen meget fint.

Her er første bind i en ny serie til piger, om piger og deres liv med veninder, pinlige forældre, drømme og farlige missioner! Bogen er oprindelig tysk, og skulle være Tysklands mest populære serie til piger på 9-13 år. Forfatteren har i Tyskland udgivet flere andre bøger, men dette er hendes første bog oversat til dansk. Hovedpersonen i bogen er den 9-årige Lola, der bor sammen med sin mor og far, samtidig med at hendes mormor, morfar og moster bor i samme hus. Lola har en god fantasi. Om natten forvandler hun sig til sangerinden Jacky Jones eller til den hemmelige agent Jane Fond. Men der er en ting Lola savner - en bedste veninde. Da Lola starter i en nye skole er der intet, der tyder på, at det skal blive nemt. Sidekammeraten er den mærkelige Flo, der lugter af fisk. Og da klassens smarte pige kommer på besøg hjemme hos Lola, går det helt galt. Hvis Lola vil have en bedsteveninde, må hun finde på noget. Det er en charmerende bog om venskab der både får en til at trække på smilebåndet og tænke lidt mere alvorlige tanker. Sproget er flydende og personerne er levende beskrevet. De mange sort-hvide tegninger supplerer teksten fint.

Der findes mange gode serier om pigers dagligdag, som bøgerne om Ally, Nanna-bøgerne, Rosa-bøgerne og Milena-bøgerne m.m. Denne bog supplerer fint denne pige-gruppe.

Endnu en fin pigebog, som målgruppen helt sikkert vil kaste sig over.