Bøger / skønlitteratur / romaner

Her, nu, altid


Beskrivelse


33-årige Jess slæber både sin 10-årige søn William og 2 veninder med på ferie i Frankrig, hvor Jess' ekskæreste, Adam, driver et slotshotel. Det er nemlig af afgørende betydning, at William lærer sin far at kende. For alle, der elsker rørende og hjertevarme feel good-romaner.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juni 2024

af

af

Maria Sjøblom

d. 21. juni 2024

33-årige Jess slæber både sin 10-årige søn William og 2 veninder med på ferie i Frankrig, hvor Jess' ekskæreste, Adam, driver et slotshotel. Det er nemlig af afgørende betydning, at William lærer sin far at kende. For alle, der elsker rørende og hjertevarme feel good-romaner.

Jess har været alene med William det meste af hans 10-årige liv. Adam glimrede allerede ved sit fravær, da William blev født, og har i det hele taget aldrig ønsket sig at blive far. Jess' forældre har altid været en stor del af deres barnebarns liv, men efterhånden som Jess' mor bliver mere og mere syg, beder hun Jess om at sikre, at William og Adam lærer hinanden at kende. Da de ankommer til Adams slotshotel lader det bestemt ikke til, at han har forandret sig de sidste 10 år. Han er stadig lige charmerende og har selvfølgelig endnu en meget smuk og meget ung kæreste. William er både gammelklog og foruroligende præpubertær, mens Adam ikke har nogen anelse om, hvordan man håndterer et barn og endnu mindre en ekskæreste, som man stadig har følelser for.

Det er en rørende bog, som både kalder på tårer og masser af hyggelige smil undervejs. Her er både plads til feel good-stemning og alvorlige tanker om livet med en arvelig og dødelig sygdom som Huntingtons. Catherine Isaac er mærkeligt nok ikke tidligere udkommet på dansk, men hun skriver vidunderligt og bliver sammenlignet med bl.a. Jojo Moyes.

Du vil også elske Jennifer Bohnets Gensyn med Côte d'Azur.